Visning af biografreklamer i danske lokalbiografer

Lokale biografreklamer vises før filmen og før regionale og landsdækkende reklamer. Ved booking indgås en skriftlig aftale med oplysninger om bl.a. periode for visning, spotlængde/type samt pris og evt. specielle aftaler i forbindelse med visningen.

Aftaler kan indgås som ugevisning, månedsvisning, kvartalsvisning, halvårsvisning eller helårsvisning. Forhør om priserne hos Mette Nielsen ved Fredskilde & Sørensen as på tlf. 97 51 30 70 eller mn@f-s.dk.

Fredskilde & Sørensen as tilbyder individuel spotproduktion af biografreklamer – læs om mulighederne her.
Færdigproducerede biografreklamer skal overholde biografens ”krav og formater” som kan læses her.

For at sikrer en ensartet høj kvalitet i lyd og billeder tilpasses reklamerne biografens udstyr. Alle biografreklamer skal derfor verificeres, konverteres og bearbejdes før visning i biografen.

Biografen og Fredskilde og Sørensen as forbeholder sig retten til at afvise reklamer, der overtræder gældende love og regler, samt almindelig etik og moral. (Der henvises til Markedsføringsloven og kodex for reklamepraksis). Der forbeholdes også ret til at forkaste for dårligt producerede reklamespots som ikke lever op til biografens standard.

Placering af de enkelte spots i reklameblokken kan ikke forudbestilles.

Færdigproducerede og godkendte reklamer kan under normale omstændigheder indsættes/udskiftes indenfor 2 arbejdsdage.

En igangværende aftale kan opsiges før udløb af den aftalte periode. Dette skal ske skriftligt og der må påregnes et ekspeditionsgebyr. Opsiges aftalen før udløb, går den resterende periode tabt og kan ikke konverteres til tilbagebetaling. Fra aftalen opsiges til reklamevisningen stopper i biografen kan der gå op til 2 arbejdsdage.

Biografen og Fredskilde & Sørensen as kan under ingen omstændigheder drages til ansvar for tab eller andre forhold, der er opstået som følge af manglende visninger, tekniske fejl, systemnedbrud eller force majeure i forbindelse med visningen af reklamen.
 


 

 Visning af biografreklamer