Salling Computer Service om deres biografspot:

"Det er rart at bruge en mediekanal i fremgang"

 

Salling Computer Service får positiv respons for deres biografspot, fortæller indehaver Torben Pedersen. 

”Jeg var på udkig efter noget anderledes, og da det gik op for mig, at prisen for biografannoncering ikke er så høj, som jeg havde forestillet mig, blev biografen valgt til”.

Salling Computer Service har oplevet stor respons på baggrund af biografreklamen i Cinema3 i Skive.

”Biografen er et super godt medie på grund af den lange periode, som visningen strækker sig over. Jeg har fået rigtig meget positiv respons og mange har nævnt, at de har set mig i biografen og at reklamen er blevet rigtig fin. Især de første måneder har den haft en fantastisk virkning og fordelen er nu, at publikum bliver mindet om den igen og igen, når de er i biografen. Så effekten er langvarig. Biografen er et godt medie fordi, at målgruppen her er mere ”flytbar” og knap så tro mod én forhandler. Det betyder, at jeg via lærredet kan få dem aktiveret og hele tiden genetablere mig i deres bevidsthed.”


Et yderligere parameter for Torbens valg af biografreklame som annoncemedie, er biografernes store salgstal:

”Man kan jo læse alle steder, at biograferne aldrig har solgt så mange billetter før, som i disse år – hvor oplagene i specielt de skrevne medier er faldende. Derfor synes jeg godt om biografreklamer og tror på mediet. Og så er det selvfølgelig blevet et rigtig godt slutresultat, hvor jeg har fået det rette budskab med”.